Præstevej 1, Torsted, 6980 Tim

Flot velholdt landejendom med et samlet jordtiliggende på 54,4 ha

Præstevej 1 i Torsted er beliggende meget naturskønt med kort afstand til Hoverdal Plantage og med et samlet jordtiliggende på 54,4 ha, heraf er ca. 52 ha dyrket. Alt jord er beliggende lige omkring ejendommen og er i dag bortforpagtet til en økologisk kvæggård. Ejendommens resterende 2,4 ha er med have, lille skov og bygninger. Stuehuset er i 2010 helt og aldeles renoveret med både vinduer, tag, jordvarmeanlæg, køkken, badeværelser, gulve, vægge og lofter - huset fremstår meget lyst og indbydende. Stuehuset er pt. udlejet.

Stuehusets indretning:
Stor bryggers/entre, hvor jordvarme anlægget er placeret og med trappe op til 1. salen. Ved bryggerset er der et dejligt stort og flot badeværelse med vaskemaskine og tumbler oppe i højde, bruseniche og flot skabsarrangement. Køkkenalrummet er dejligt stort og med klinker i selve køkkendelen og med trægulv i resten alrummet. Klinker i bryggers, badeværelse og køkken er ens. Ved køkkenet er der et værelse, som tidligere har været anvendt til soveværelse, og i forlængelse er der et mindre værelse, som var indrettet til walk inn rum. Lejer bruger det pt. til kontor. Stuen er i åben forbindelse til alrummet, et særdeles dejligt lyst og lækkert rum. Her er der udsigt ud til haven med masser af store træer og rododendroner, en flot gammel have som kan nydes fra terrassen. 1. salen er med et dejligt stort badeværelse med bruseniche og med svejst vinyl på gulvet, fordelingsgang og et værelse. For enden af 1. salen er der en hyggelig lille stue med fint lysindfald fra tagvinduer, og sidst er der et meget stort værelse i husets fulde bredde.

Til ejendommen er der to slagtesvinestalde, der indtil primo 2017 har været udlejet. Den ene stald er fra 1972 men renoveret i 2002. Her er der 2 x 18 bokse svarende til 635 stipladser, og i den anden stald, der er fra 1980 og tilbygget i 2000 samt renoveret i 2002, er der også 2 x 18 bokse svarende til 690 stipladser.

På ejendommen er der 3 gylletanke på henholdsvis 650, 2000 og 4000 kbm.

Jordtilliggendet på ca. 52 ha, der er dyrket, er JB1-3, hvoraf de 50 ha kan vandes.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.