Bandsbølvej 28A, 6893 Hemmet

Villa på landet til den store familie

Bandsbølvej 28A er beliggende som det sidste hus på en lukket stikvej, med skøn udsigt til de omkring liggende marker, meget fredeligt og roligt men med blot ca. 1 km. op til brugsen i Hemmet og Børnehuset. Ejendommen er med tilhørende jordtiliggende på ca. 1,4 ha beliggende ved ejendommen.

Stuehuset på Bandsbølvej 28A er opført i 1980 og er med et Boligareal på 227 kvm. fordelt med 141 i grundplan og 86 kvm. på 1. salen.

Indretning:
Stuehuset er med bryggers med plads til vaskemaskine og tumbler og herved er der et dejligt stort viktualrum. Fordelingsgang til et stort badeværelse der står originalt stand, men dog i absolut velfungerende. Badeværelset er med stor bruseniche, sauna og med gulvvarme. Stort soveværelse med skabsvæg ved fordelingsgangen, og for enden heraf er der en meget stor lys og indbydende vinkelstue, hvorfra der er udsigt til området og med udgang til en dejlig lukket gårdhave. Meget stort køkken med spiseplads, kogeø ligeså med spiseplads integreret og dejlig med skabe, bordplads og ligeså her fra udgang til gårdhaven.

1. salen er med en stue, her er der sat en let væg op således der er et dejligt stort soveværelse med udgang til altan, igen med fin udsigt til markerne og området. Et mindre værelse der er meget velegnet til et godt kontor samt i modsat ende af stuen er der endnu to gode store værelser. Sidst er der på 1. salen et godt badeværelse med bruseniche.

Til ejendommen er det gamle stuehus stadig beliggende ved siden af, huset er ikke umiddelbart anvendeligt til beboelse, men der er en mindre del heraf der har været anvendt til stald/udhus, her kunne der indrettes et par hestebokse.

En rigtig dejlig beliggenhed i Hemmet og med skøn landlig idyl, fred og ro.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.